Håbets Ø
Oplev øen og se ruinen af huset, hvor missionæren Hans Egede bosatte sig i 1721, lærte sig grønlandsk, og vandt grønlændernes tillid. Her boede han indtil 1728, da han fik den dansk-norske konges tilladelse til at flytte ind til den nygrundlagte by Godthåb (Nuuk). Kender du ikke historien? Så kom op i styrehuset og få fortællingerne med.
På vej til Håbets Ø sejler vi gennem den smukke skærgård, som du også kan beundre fra toppen af fjeldet på Håbets Ø.
Der er gratis kaffe og te ombord, og IMMANUEL har masser af dæksplads, hvorfra du virkelig kan beundre den smukke natur.